Tapdrup Kirkes Historie

 

Huset her står godt i fod.....

Beskrivelse af Tapdrup kirke

 

Portalen

Enestående er ikke mindst den store portal på sydsiden af kirken, den oprindelige mandsdør. Den består af seks fritstående søjler, og det samme genfinder man på flere af Viborg-egnens kirker og på Domkirken. Men

Tapdrup kirkes portal er ejendommelig ved at hver søjle med kapitæl (søjlehoved) og ofte også basis er hugget i sin egen særlige form. Portalen som helhed danner på den måde en mageløs levende og malerisk skulptur, som kan måle sig med landets rigeste granitportaler. Ikke desto mindre var portalen på nippet til at blive flyttet og molesteret, da man i 1910 under en stor restaurering af kirken ville anbringe den på vestsiden af tårnet og samtidig fjerne et søjlepar. Heldigvis lykkedes det i alleryderste øjeblik af standse ødelæggelsen (læs mere herom i særskilt hæfte: Kampen om portalen).

 

Hvor gammel er kirken

Måske rummer netop portalen nøglen til at afgøre kirkens alder. Hvis man bruger sine øjne godt, finder man nemlig tre små buer med en streg under indhuggede i et af søjlehovederne til højre i portalen. Det skal i virkeligheden forestille nagler, de nagler Kristus blev korsfæstet med. Og tre-tallet er i denne forbindelse vigtigt. I gammel tid, og det vil her sige i den romanske stilperiode, som man almindeligvis regner med strækker sig over den ældre middelalder til omkring 1250, afbildede man nemlig altid Kristus med adskilte fødder og derfor fire nagler gennem hænder og fødder, mens man i gotisk tid, fra omkring 1250, lod Kristus have krydsede fødder og følgelig kun tre nagler. Når man har mærket portalen med tre nagler, kunne det således pege på, at kirken er bygget i en overgangstid ved midten af 1200-årene. Selve den oprindelige kirkes grundtræk er nemlig romanske, men de karakteristiske små rundbuede vinduer, man brugte dengang, er forlængst borte. Der er kun det romanske vindue i apsis tilbage.

 

Hvem byggede kirken?

Kirkens bygherre har sikkert været en herremand. I så godt som hvert sogn i middelalderen har der været en storbonde eller herremand, og efterhånden har man som nabo til adskillige kirker fundet levninger af hans storgård.

Om herregården har ligget op ad kirken i Tapdrup er dog nok tvivlsomt, for i senmiddelalderen kender vi herregården Skovsgård eller Dyresholm i sognets vestlige del - ca. 11⁄2  km fra kirken - og det er efter al sandsynlighed herremanden på Skovsgård, der har stået som bygherre. Og selvfølgelig har der været indkaldt kyndige bygmestre og stenhuggermestre, velsagtens folk, som tidligere havde været beskæftiget med det store domkirkebyggeri de få kilometer inde i købstaden

 

Herremanden

I kirken er der både synlige og usynlige spor efter den adelige familie, som ejede bygningen. Det usynlige er en gravkælder, som findes under koret. Her blev de adelige beboere af Skovsgård stedt til hvile, men i dag er så godt som alt  fra begravelserne smuldret hen. Ved en arkæologisk undersøgelse af krypten for få år siden fandt man skeletrester af ikke færre end 21 personer: 14 voksne og 7 børn. Det kunne tyde på, at krypten engang i senere tid har været anvendt som benhus, hvor man gemte opgravede knogler fra kirkegården. I dag er den eneste adgang til gravkælderen en smal skakt, lukket med en trælem, i soklen i korets sydside.

Under pulpituret i skibets vestende er på sydmuren anbragt et brudstykke af en kisteplade, som stammer fra begravelserne i gravkælderen (slægten Lange).

 

Herremandens gravmæle

Det synlige minde om herremanden er den store gravsten, som sidder fast i korets nordvæg. Stenen er af mørk skifermarmor, som er hentet i Belgien, men forarbejdningen er sket på et stenhuggerværksted i Århus, som har leveret gravmæler til mange jyske kirker. Indskriften forneden fortæller, at den er rejst over et ægtepar af ældgammel jysk adel, Frands Iversen Dyre og Kirsten Mogensdatter (Kaas). Frands Dyre døde på Dyresholm, dvs. Skovsgård den 5. oktober 1569, mens fru Kirstens dødsår aldrig er blevet indhugget, der står kun 15.. I buerne over figurernes hoveder er afbildet deres mødres, bedsteforældres og oldeforældres våbenskjolde, og oven over, på hver side af krucifikset, ses deres fædrene våbener, Dyre-slægtens med horn, Kaas-slægtens med mursten. I de fire runde hjørnefelter ses de fire evangelistsymboler: Matthæus-englen, Johannes-ørnen, Markus-løven og Lukas-oksen

Alteret

Også altertavlen, der er en lutheransk fløjaltertavle af egetræ, vidner om

Altertvle i Tapdrup Kirk

kirkens tilknytning til herregården. Bag på den nordre sidefløj oplyser en inskription, at altertavlen er skænket til Tapdrup kirke i 1613 af fru Berte Kaas, enke efter Herman Kaas til Skovsgård, og i altertavlens fod er ægtefællernes fædrene og mødrene våbenskjolde malet. Her vil man genkende våbenskjoldene fra den store gravsten. Bagside-indskriften fortæller også om en anden ejer af Skovsgård, som blev begravet i krypten, nemlig rigsadmiral Corfitz Ulfeldt  (en fætter til Leonora Kristinas mand) som faldt i et søslag i Lister Dyb (mellem Rømø og Sild), hvor kong Christian den Fjerde mistede sit øje. Her har tekstforfatterens historiske kundskaber svigtet, for kongen mistede som bekendt sit ene øje i slaget på Kolberger Heide (ved Kiel), og vi véd, at Corfitz Ulfeldt faldt i et søslag ved Fehmern, begge søslag var i 1644.

Indskriften bag på den søndre sidefløj beretter, at altertavlen er blevet fuldstændig restaureret og forbedret af landsdommer Hans Lange til Asmildkloster og hans anden hustru, Charlotte Amalie Gyldensparre, efter at hans første hustru, Mette Broberg, var død i 1699 og nedsat i krypten. Det er deres våbenskjolde, som er malet i altertavlens trekantede topstykker (plus slægten Resen i ordenen:  Lange-Resen-Broberg-Gyldensparre). Forklaringen er den, at Skovsgård fra slutningen af 1600-årene hørte under Asmildkloster gods. Hans Lange døde i 1711, mens Charlotte Gyldensparre, der var Griffenfelds broderdatter, levede til 1757.

Det store ejendommeligt smukke alterbillede af indstiftelsen af den hellige nadver stammer også fra 1702 og er malet af en ukendt kunstner. Ved sin opsætning i 1613 har altertavlen sandsynligvis kun indeholdt skrift (»katekismustavle«). På bagsiden hænger en kopi af et maleri af A. Dorph af Korsfæstelsen. Det hængte foran det gamle alterbillede fra 1883 til 1962.

Selve alteret er muret op af munkesten. I gulvet foran alteret blev der under en restaurering i 1962 fundet en stor rektangulær tilhugget kvadersten. På oversiden stod indhugget: kanutus, som er den latinske form for Knud, og det drejer sig om en romansk gravsten.

Alterkalken  (den opbevares til daglig i pengeskab bag alteret) er et smukt sølvbæger, som i 1693 er skænket til kirken af Hans Lange og Mette Broberg. Deres initialer og våbenskjolde er indgraveret på siden.

Den syvarmede lysestage på alteret er en såkaldt Titusstage, opkaldt efter relieffet på kejser Titus' triumfbue i Rom af romernes plyndring af templet i Jerusalem i året 70. Den er skænket kirken af stiftsprovst Vilh. Helveg-Larsen, som var sognepræst for Asmild-Tapdrup 1896?1920.

De tunge lysestager af malm er fra senmiddelalderen. På den ene stage står indridset med gotiske bogstaver: s nicolaus, dvs. Sankt Nikolaj, som imidlertid særlig var de søfarendes helgen.

I apsis-muren bag altertavlen er der, som nævnt, et lille vindue fra romansk tid. Det oplyser i dag kun den rå mur af utilhugne sten, men før altertavlens tid har det ladet solens stråler skinne fra øst  ind over alterbordet i et lysvæld.

På væggen hænger en klingbeutel til indsamling af milde gaver. Den er broderet og fra 1817

Kirkeskibet

Hvis man går rundt om kirken, lægger man mærke til, at af skibet er det kun sydmuren, der er bygget af kvadersten. Nordmuren er af rå eller kløvede kampesten, som i tidens løb også er suppleret med munkesten. Kirken er så at sige kun beregnet til at ses af de vejfarende fra sydsiden, hvor landsbyen ligger og landevejen går. Tapdrup kirke er den eneste kirke, hvor man har bygget en stor romansk portal, og på samme tid har sparet på denne måde.

Forbindelsen mellem kor og skib danner den store  korbue også kaldet triumfbue. Den har oprindelig været mindre og er ombygget, og det er let at se, at der er anvendt store munkesten ved ombygningen. Begge de oprindelige indgangsdøre til skibet er tilmurede, mandsdøren under portalen, og den lave, fladbuede kvindedør i nordsiden (ses kun udefra).

Langt det ældste stykke inventar i skibet og i hele kirken er røgelseskarret, som rundt regnet er 800 år gammelt og stammer helt fra

røgelseskar i Tapdrup Kirke

romansk tid. Røgelseskarret var og er et redskab i den katolske gudstjeneste, og når det har overlevet de mange år efter Reformationen skyldes det, at det har været anvendt som ildpotte, dvs. at degnen, som skulle tænde alterlysene, har hentet gløder i karret fra den nærmestliggende gård i landsbyen. Netop for Tapdrup kirkes vedkommende har vi imidlertid underretning om, at røgelseskarret ejendommeligt nok blev brugt til røgelse helt frem til midten af 1800-årene. Det skete dog kun én gang om året, nemlig ved fastelavnsfesten.

Fra 1400-årene er det store træskærerarbejde af den korsfæstede Kristus, som hænger over korbuen. Det kaldes netop et korbuekrucifiks eller lægmandskrucifiks, fordi det hang, så det kun var synligt fra skibet, som var lægfolkets kirkeafdeling; i den katolske tid kom lægmænd ikke i koret. Krucifikset er skåret i egetræ, og tornekronen er en senere tilføjelse. Det samme er den store malede cirkel bag krucifikset, som skal illustrere Golgatha.

 

Døbefonten, prædikestolen m.m.

Er af træ og fra 1788; årstallet kan ses på fontehimlen, hvor

Prædikestol i Tapdrup Kirke

Dåbsbefalingen (Matthæus-evang. kap. 28) er malet. Forhen har der utvivlsomt været en døbefont af granit som i næsten alle gamle landsbykirker, men den er af en eller anden grund blevet kasseret. Dåbsfadet af messing forestiller Marias bebudelse.

Prædikestolshimmel i Tapdrup Kirke

Også på prædikestolen med lydhimmel og på herskabsbænkenes gavle finder man årstallet 1788. Kirken ejedes dengang af den sidste adelige godsejer til Asmildkloster og Skovsgård, kaptajn Johan Braëm (1711-90). Han var barnløs og velhavende og skænkede betydelige midler til kirke og skole m.v. i Asmild og Tapdrup sogne. Kirken har på den tid været meget forfalden, og Johan Braëm bekostede en restaurering, som præger kirkerummet den dag i dag. Fra denne restaurering stammer også cirkelmalingen bag krucifikset og den sjældne bemaling af bjælkeloftet, hvor skyer og lysstråler veksler.

Døbefont i Tapdrup Kirke

 

Kirken fik i 1907 foræret et orgel, men pulpituret i vestenden er fra restaureringen i 1788.

Sølv-egekransen under pulpituret er skænket af sognemenigheden til sognets kendteste søn, landbrugsminister Anders Nielsen (1862-1914), som var en meget fremtrædende politiker. Hans gravsten findes på kirkegården. En anden kendt person, der er født i Tapdrup, er Gothard Albert Braëm (1710-88), præsident i København og højtstående embedsmand.

sølvegekrans i Tapdrup Kirke

Den ene lysekrone er skænket kirken af byens smed, den anden er anskaffet for midler fra »det louringske legat«, stiftet af sognefoged Jacob Louring til Bjørnsgård, som døde i 1858.

 

Tårnet og kirkeklokken

Kirketårnet er bygget til i senmiddelalderen delvis ved anvendelse af kvadre fra skibets vestgavl. Samtidig har kirkeklokken fået sin plads bag tårnets glamhuller, men den gamle klokke findes ikke mere, den blev omstøbt i 1887. På den gamle klokke var der en latinsk indskrift:

"anno domini mcdlxx. alpha et o. deus et homo. o rex glorie veni cum pace."

I oversættelse:

I det Herrens år 1472.  Begyndelse og ende. Gud og menneske, o ærens konge kom med fred.

På et tidspunkt er mands- og kvindedørene blevet tilmurede og indgangen til kirken flyttet om i tårnets vestside, således at tårnets nederste stokværk fungerer som »våbenhus«, men vi ved ikke, hvornår det er sket.

 

Restaureringer

Kirken er restaureret flere gange siden 1788. Ved en stor restaurering i 1910 blev skibets kvaderstensmure, som havde sat sig, helt ommurede. I skibets nordmur blev der ved den lejlighed indsat to store vinduer. Indtil da var kirken en af de få landsbykirker helt uden vinduer mod nord.  Kirken blev sidste gang gennemgribende restaureret i 1962-63 og fremtræder i dag i smuk og velholdt stand.

Når der således med omhu er blevet hæget om kirken gennem otte århundreder, er det alene, fordi den alle tider har været ramme om en levende menighed, således som den er det den dag i dag.

 

Kirkegården

På kirkegården ligger begravet tidl. landbrugsminister Anders Nielsen, død 1914, og malerinden Mathilde Thalbitzer, død 1931. På et gravsted er rejst et stort stenkors til minde om dansk-nyzealænderen Christen Bak fra Thisted i Tapdrup sogn, som faldt i Nordfrankrig i 1916 i Første Verdenskrig.

På plænen for anonyme begravelser nordvest for indgangen er rejst en sten, som er fundet på stedet og rejst med et korsmærke.

I 2012 er der anlagt et nyt lapidarium midt på den store plæne vest for kirkegården.

 

Sognet

Tapdrup er anneks til Asmild sogn, hvor præstegården ligger. Begge sogne hørte efter Reformationen 1536 og frem til 1812 under Gråbrødre sogn i Viborg og fra 1812 til 1920 under Viborg domsogn. Først fra 1921 danner de to sogne et selvstændigt pastorat, Asmild-Tapdrup, i Nørlyng herred.

I ældre tid fandtes der en såkaldt anneks-gård i Tapdrup til underhold for sognepræsten. Kirken blev i 1811 købt af sognebeboerne.

Ved indgangen til året 2012 har Tapdrup sogn 713 indbyggere. Heraf 654 medlemmer af folkekirken.

Læs videre:

Om portalen: Kampen om portalen. skalk 1993 (også i særhæfte i våbenhuset).

Om røgelseskarret: Røgelse. skalk 1973.

Om gravkælderen: Ved højen mast.

skalk 1998.

Om kor-gravstenen: Stenen i kirken.

fra viborg amt 1999.

alle skrevet af Paul G. Ørberg